Phalaenopsis Amaglad
De orkidéer, vi normalt ser i forretningerne, er nu lige så nemme at dyrke som almindelige stueplanter. De er nemlig gennem forædling i orkidégartnerierne blevet tilpasset klimaet i vores stuer
Det er først og fremmest krydsninger af Phalaenopsis-, Dendrobium- og Odontoglossumslægterne, som egner sig til dyrkning i vindueskarm og som den efterfølgende vejledning vil handle om. Da de som de fleste stueplanter ikke tåler direkte sol men foretrækker halvskygge, er vindueskarmene mod øst og vest, og for Phalaenopsis også nord, egnede i nævnte rækkefølge. Har man kun vinduer mod syd, må man skygge med f. eks. tynde gardiner eller anbringe planterne lidt inde i rummet.
De trives ved almindelig stuetemperatur, gerne med temperatursænkning om natten. Man skal dog være opmærksom på, at temperaturen lige indenfor vinduesruderne kan svinge meget mere end temperaturen ude i rummet. Pas derfor på kolde nætter eller dage med fuld sol.
Orkidéerne i naturen er vant til frisk luft, men i en vindueskarm tåler især knopper og udsprungne blomster ikke træk. Endelig er vores rumopvarmning som oftest indrettet sådan, at man har anbragt et varmeapparat nedenfor vinduet, som vil sende tør, varm luft op til orkidéerne ovenfor, som så risikerer at tørre ud. Det er naturligvis især et problem for os om vinteren.
Hvis man er den lykkelige ejer af en vinterhave, hvor man kan skabe en større luftfugtighed og regulere klimaet efter planternes behov, giver det naturligvis mulighed for at dyrke et meget bredere udvalg af orkidéer.