Cymbidium Bella Vieste
Vores stueorkidéer dyrkes ikke i jord, men i en kompost, som oftest er en blanding af ituskåret bark (50%), grov sphagnum eller kokosfibre (40%) og trækul (10%), og som kan købes i nogle gartnerier og plantecentre. Der findes andre kompostprodukter. Men man må prøve sig frem, for at se hvad der fungerer for én. I bunden af potten skal man sørge for et godt dræn, og selve komposten skal være luftig, så plantens rødder ikke rådner. Man må tænke på, at det er helt unaturligt for planterne at få rødderne spærret inde i en potte. I naturen gror planterne oppe i træerne, og rødderne slynger sig udenpå grenene og får masser af frisk luft. Men vi kan jo ikke have 95% luftfugtighed i vore stuer, så vi må dyrke dem i potter.
Orkidéerne er i naturen vænnet til regnvand og har det ikke godt med vandværksvandet i vores region. Det indeholder for megen kalk. En praktisk måde at vande sine planter på er at have en spand med tempereret regnvand og tilsætte almindelig stueplantegødning, men kun i halv dosis af hvad andre stueplanter skal have. Orkidéerne er meget nøjsomme med gødning. Dyp så hele potten i spanden, så komposten kan suge vand. Lad derefter potten dryppe af, inden den sættes på plads. Vand planten igen, når den er blevet tør. Er potten gennemsigtig, kan man se om rødderne har skiftet farve fra grønne, når de er fugtige, til lyse eller grålige, når de er tørre. Ellers kan man føle efter, om potten føles let.
Hvor ofte man skal vande vil afhænge af plantens/pottens størrelse, årstiden, vejret m.m. I sommertiden kan man spraye planterne, og i vintertiden holder man igen med gødningen.